Børn og unge vil gerne tale om deres online-verden

, , , ,

Det kan være svært som forældre at sætte ind, når det kommer til sociale medier, smartphones og adfærd. Mange oplever, at en af de sværeste ting er, at det er som at overskride en privat grænse, når de vil tale med deres børn og unge om emnet. Andre – og i sær børn og unge selv – oplever, at der er stor afstand.

Men børn og unge har ikke kun brug for gode råd, viden og regler om deres færden på blandt andet sociale medier. De vil gerne tale med deres forældre om at håndtere risici og adfærd online. Og det har stor betydning for deres fremtidige adfærd, hvordan forældre griber det an, når de kommer med deres spørgsmål eller udfordringer.

Ifølge et amerikansk studie, der påviser, at børn og unge gerne vil have hjælp af deres forældre, er der flere årsager til, at børn og unge ikke beder om hjælp til at løse alt fra tvivl til konkrete udfordringer, som de støder på online.

En af årsagerne er, at forældre ofte bliver vrede og oprørte i situationer, hvor de bliver bedt om at hjælpe i stedet for konkret at hjælpe. Situationer, hvor børn og unge oplevelse er, at situationer, som de føler, de burde have håndteret rigtigt eller anderledes, gør dem skamfulde og flove.

Med andre ord er overskriften, at børn og unge gerne vil have forældres hjælp til at håndtere risici online, men de går ikke til dem, fordi de er bange for, at forældrene flipper ud.

Teenagere i sær tænker, at forældrene helt sikkert ikke forstår, hvordan det er at være ung i en online-verden, men den manglende samtale om livet online har den konsekvens, at det kan hindre udviklingen af færdigheder, som er nødvendige for at færdes sikkert online.

Studiet slår fast, at det har stor betydning for de færdigheder, børn og unge har brug for at udvikle, hvordan vi tackler det, når de kommer til os med spørgsmål eller konkrete udfordringer. Få gode råd til, hvordan du tackler det HER.