Fra grundlæggelse af gode vaner til generel bevidst adfærd

SoMe-Right er først og fremmest skabt for at inspirere til undervisning og forløb om sociale medier på flere alderstrin samt at gøre det nemmere for dig som fagperson at tale om og inddrage sociale medier i undervisningen.

Målet med alle idéer og inspirationsmaterialer er at gøre det så praksisnært og vedkommende som muligt, samt at gøre det nemt for dig som underviser at tage hele eller dele af inspirationsmaterialer direkte ud til eleverne.

Derfor tager inspirationsmaterialerne her på siden udgangspunkt i det, der rent faktisk foregår på sociale medier –  på tværs af metoder og mål, fordi det er vigtigt at komme i gang og tæt på temaer, der har stor betydning for børn og unges trivsel og samspil. Erfaring viser, at børn og unge føler, at de er sociale, så snart, de er online. IT er med andre ord blevet til Find mig, og URL (UnRealLife) er blevet til IRL(InRealLife).

Et stik dybere om sociale medier og symptomer på nuværende social medie kultur og konsekvenser kan du læse HER.

Inspirationsmaterialer og idéer til undervisning er alle baseret på følgende tre kriterier:

  • Afdigitalisering
  • Dialog og involvering
  • Tema og aldersopdeling

Note: Du kender som lærer dine elever bedst, og derfor kender du også niveauet for deres viden eller måske endda social ageren på sociale medier. Inspirationsmaterialer er delt op under alderstrin i grove træk, men de er som udgangspunkt kun vejledende.

Hvorfor afdigitalisering?

Digital dannelse handler om noget digitalt, om skærme, om telefoner og om computere. Så hvorfor er det vigtigt at afdigitalisere i forbindelse med undervisningen?

Den tyske filosof Martin Heidegger sagde allerede i 1953, at teknologi handler om mennesker. I dag er sociale medier kun sociale, fordi mennesker er sociale og er i kontakt med hinanden.

Afdigitalisering er en del af forløbene og kort fortalt betyder det at tale om og laver øvelser om sociale medier og adfærd eller regler, uden nødvendigvis at have skærmen åben. At være i kontakt med hinanden uden skærmen kan måske betyde, at børn og unge bedre forbinder almindelig god adfærd med den adfærd, der er vigtig på sociale medier. At der med andre ord ikke gælder særlige regler, bare fordi tingene foregår bag en skærm.

Derfor er det muligt at printe forløb og øveark.

Dialog og forståelse

Dialog er vigtigt på flere niveauer:

I klasserummet

Lærer-elev

Lærer-lærer

Skolen-hjemmet

Medarbejder-ledelse

Børn og unge er digitale længe før, de får en profil på Facebook. Mange af de nuværende indskolingsbørn har haft iPads siden 1 års alderen og er fortrolige med at downloade, dele og spille imens de ældre børn og unge er sociale på flere platforme end for eksempel Instagram og Facebook.

Men. De taler meget lidt om det med hinanden, og undersøgelser kan også hele tiden konkludere, at de heller ikke taler med voksne om det, de oplever eller er en del af på sociale medier. Ikke nødvendigvis store tunge temaer, men også hvis de har tvivl om om sikkerhed, handlemuligheder, god tone etc.

Derfor er det ofte forløsende for dem at have dialogen i klasserummet med en lærer, der stiller spørgsmål. Det kan endda tydeligt mærkes, at de efter dialogen er mere optaget af undervisningen.

Et godt plus ved dialogen er, at du som underviser lærer noget hver gang. Alt det, vi tror, de ved, kan du måske få øje på, at de ikke ved. Eller der åbner sig nogle temaer, som du kan have med til næste lærermøde.

Jo mere vi taler om og involverer alle parter i temaer, der tilknytter sig sociale medier, jo stærkere står børn og unge.

Involvering af forældre er i mange tilfælde vigtigt, derfor er mange materiale udarbejdet, så der er en del af opgaven, der kan diskuteres hjemme. Der er også forslag til forældrekommunikation på alle alderstrin.

Tema og aldersopdeling

Børn og unge har brug for konkrete redskaber og viden. Derfor er en generel gennemgang af sociale medier ofte for distanceret og svært at omsætte til handling.

Idéer og inspirationsmaterialer er lavet som indstik i børn og unges liv ved at lave øvelser inden for de temaer, de udfordres på, når de er i gang eller skal i gang på sociale medier fordelt på både temaer og årgange.

Overordnet er temaer som mobning, sikkerhed, delinger og adfærd gennemgående på alle årgange, mens der er inspiration til dybere arbejde med aldersbestemte temaer som selfies eller nøgenbilleder for udskoling og ungdomsuddannelser.

Det har været vigtigt at udarbejde så konkrete materiale som muligt for med små eller store forløb at kunne bevæge eleverne fra ikke bevidst til mere bevidst bruger af de sociale medier.

Tidlig indsats er nødvendig

Børn er sociale længe før, får en profil på Facebook, og deres adfærd præges af det, de oplever og ser virker. Derfor er det vigtigt at grundlægge gode vaner tidligt, i sær når det kommer til god tone, sikkerhed og delinger af billeder. Det giver en god ballast og højere refleksiongrad, når de senere bruger mere og mere tid på sociale medier.

Når de gode vaner grundlægges tidligt, er det nemmere at tage emner op løbende samt at fylde mere på. I takt med at oplevelserne udvikler sig, vil refleksionen også kunne føre til dialog eller gøre dig som underviser opmærksom på temaer, der skal tages op.

Det er for sent at grundlægge de gode vaner, når de er i udskoling og ungdomsuddannelsen, men det betyder ikke, at der ikke kan undervises eller laves øvelser i emnet. Det betyder bare, at det skal have en anden vinkel.

Børn gør det, de ser virke

Børn er – som i skolegården – socialt umodne, når de starter i skole. De kender godt de sociale spilleregler overordnet, men de skal stadig lære at reagere og agere socialt.

Hvis vi forestiller os, at de starter på sociale medier, imens de er umodne, så bliver deres færden helt naturligt udviklet af det, de ser virker eller som giver respons.

For eksempel gør de mere af det, der giver likes. Også hvis det er noget negativt. Interviews og undersøgelser viser, at det ofte er negativ adfærd, der giver likes, og det betyder, at børn og unge helt naturligt oplever negative fællesskaber i form af reaktioner som likes og kommentarer.

Metode for forløb:

Dialog – viden – aktivitet / produkt – opsamling og refleksion